Dodge Challenger 1970 med Flat Hood kølerhjælm
1971 R/T
1972
Challenger 1974 bemærk de store “Horn” på kofanger det var lovkrav.
Den legendariske Dodge Challenger 1970 T/A 340 CUI SIX-PAK bygget i 1970
Dodge Challenger 1970-1974
Modellerne 1970-1971 lignede hinanden og 1972-1974 ud over et lille face lift var det primært kun helt ude i fronten hvor forlygterne og skærme møder hinanden der blev lavet ændringer,efter 1971, af samme årsag passer 1970-1971 og 1972-1974 ikke dele hvad angår noget af fronten resten var stort set ens kun kofanger var forskellige.(hvad karosseri angår.)
165437 stk blev solgt i produktionen 1970-1974.
Man kommer ikke uden om Dodge Challenger når der tænkes på 70èrnes muskelbiler.
Allerede i midten af tresserne kom der tegninger på bordet af pony cars fra Plymouth ( ‘Cuda), og Dodge’s Challenger. Man havde set lyset – og endelig ville man for alvor ind og have markeds andele i det hastigt stigende pony cars salg, der var her også en tendens til at de unge kunder ønskede hurtige biler og store motorer.
Derfor var kravet til folkene i hhv. Plymouth og Dodge divisionen at bilerne skulle kunne rumme de store 440 cui og 426 cui hemi motorer. Arbejdet gik i gang og i 1970 kunne man tilbyde kunderne modellerne der kunne købes i næsten alle tænkelige udstyrspakker og motor varianter. Bilerne var forholdsvis billige så det var ved salg af udstyr / options at pengene kunne tjenes, samtidig med at det tiltalte mange selv at kunne ” forme ” deres bil. Desværre skulle det vise sig at markedet 2 år efter med hastige skridt begyndte at vende, dels p.g.a. lovgivningen, der krævede mere økonomiske motorer og forsikrings selskaberne der strammede kravene p.g.a. de mange skader forårsaget af ofte unge kørere bag rattet i en muskelbil med en motoreffekt på den sjove side af 300 hk.
Challengeren skulle ud på markedet og kæmpe mod Mercury Cougar, Chevrolet Monte Carlo og andre mere luksusprægede muskelbiler, og ‘Cudaen skulle kæmpe mod bla. Ford Mustang og Chevrolet Camaro.
20 farver og 11 motorer kunne der tilbydes Challenger kunderne i 1970 lige fra 198/225 cui slant 6 til kæmpe motoren 440 six pak og afsluttende – ikke i størrelse men i power – 426 hemi der ydede 425 hk med 2 x 4bbl. Karburatorer.
Den legendariske Dodge Challenger T/A ( Trans Am =Trans American Sedan Championship ) 1970 kørte med performance LA smallblockmotoren 340 cui six-pack, og det morsomme her er at den på banen kørte med 303 cui. destroked motor ( p.g.a. reglerne i Trans Am race) af den oprindelige 340 men til gaden kørte den med førnævnte 340 cui i med six pack set-up og edelbrock alu-indsug. Mange hævder at gade raceren var lige så kvik eller kvikkere end bane bilen.
Reglerne var at for at bilen kunne deltage i Trans Am serien (Sports Car Club of America’s )Trans American Sedan Championship skulle den være bygget til gade brug også, og i et vist antal eksemplarer.
Under opbygningen af Challengeren og ‘Cudaen var udgangs punket en A-body (som fx. Barracudaen Formula S 1969), og de to biler fik betegnelsen E-body, oprindelig var de så godt som lige store, men i Dodge divisionen krævede chefen at man at lavede Challengeren større fordi Dodge altid havde haft større biler end Plymouth, derfor endte Challengeren med at være større både i bredde og længde en ‘Cudaen.
Denne forskel i størrelse gjorde også at Challengeren kunne deltage i Trans Am serien ( Amerikansk) og Can am ( Canadisk ), ‘Cudaen var desværre for kort til at deltage i Can am.
Challenger: L X B x H 485,9 CM 193,30 CM 129,30 Akselafstand 279,40 CM
‘Cuda: L X B X H 472,22 CM 190,25 CM 129,30 Akselafstand 274,32 CM
Challangeren kunne som nævnt fåes i et væld af sammensætninger.
En almindelig Challenger kunne fåes i
198 cui slant six -225 cui slant six (6 cyl) 1- barrel 145 hk – 318 cui 2-barrel ( 2 portet kaburator ) 230 hk -340 4-barrel ( 4 -portet kaburator ) 275 hk -383 cui 2-barrel 290 hk -eller 383 cui 4-barrel 330 hk.
Challenger T/A kun lavet i 1970, kunne kun fåes med 340 six-pack ( 3 x 2 portet kaburatorer) blev bestilt med vin nummer JH23 som en almindelig challenger kun det 5 vin nummer motornummeret afslørede det var en T/A J for 340 six-pack , vær opmærksom på at bogstaverne nogle gange ændrer sig med tiden fx. er J i 1974 udtryk for en 360 smallblock…..
Challenger R/T som betyder Road and Track kunne bestilles med følgende motorer og havde en forstærket undervogn der var sat op til race og som kunne tåle de ” tæv” bilen unægtelig fik……..som skrevet andet sted var Challenger R/T ” medlem af Scat pack klubben og kunne hvis kunden ønskede det leveres med bumblebee stripe et synligt bevis på at her var en bil der garanterede at man kunne kører kvart milen ( 402 m) på max. 14 sekunder …….
Standart motoren til en Challenger R/T var en 383 four-barrel 335 hk – 440 magnum four-barrel 375 hk – 440 six-pack 390 hk og 426 Hemi 2 x 4 barrel 425 hk.
Både Challenger og Challenger R/T kunne fåes som Convertible ( 1970) og de kunne begge i Hardtop udgaven fåes i SE (Special Edition ) en udgave med mere luksus den tydeligste forskel var bagruden som var noget mindre i SE udgaven.
Challenger R/T udgik som convertible i 1971 og i 1972 udgik R/T og blev erstatter af rallye navnet, med deraf følgende kraftigt reduceret motor valg.
Hele motorprogrammet fulgte den anden E-body type Plymouth Barracuda/Cuda.